Slå rigtigt op

E-tysk: grammatikBrug af ordbogSlå rigtigt op 
Hvordan slår man op i en ordbog?

Du skal kende disse 4 grundregler:

Nr.
Regel
Eksempel
1
Du skal vide, hvilken ordklasse det ord er, som du søger.
Mødet blev afholdt i Odense: verbum. Tysk: abhalten
Chefen var meget afholdt: adjektiv. Tysk: beliebt

Han kom, inden mødet var slut: konjunktion. Tysk: bevor
Han kom inden mødet: præposition. Tysk: vor

Hjælp, ulven kommer: verbum. Tysk: helfen
Hun var ham til stor hjælp: substantiv. Tysk: Hilfe

Han var ret sikker i sin sag: adverbium. Tysk: ziemlich
Ret dig nu op: verbum. Tysk: richten
Han holder på sin ret: substantiv. Tysk: Recht
Dagens ret var suppe: substantiv. Tysk: Gericht
Du skal lave en ret vinkel: adjektiv. Tysk: recht
2
Du skal vide, at du kun kan slå ord op i deres grundform.
Chefens kone var bortrejst: chef
Hendes kræfter var ved at slippe op: kraft
Brevet var meget langt: lang
Jeg skrev det længste brev: lang
Jeg skrev et brev: skrive
Hun har hjulpet mig meget: hjælpe
Den kommende chef er dygtig: komme
3
Du skal vide, at ord kan have forskellige betydninger, og at det er vigtigt, at du bruger / finder den rigtige!
Han blev i byen. Betydning = forblive. Tysk: bleiben
Han blev syg. Betydning = blive (noget nyt). Tysk: werden

Det regnede. Betydning = ’vejr’. Tysk: regnen
Han var dygtig til at regne. Betydning = ’mat’. Tysk: rechnen

Stolen var af træ. Betydning = ’materiale’. Tysk: Holz
Her er et stort træ. Betydning = ’plante’. Tysk: Baum
4
Du skal vide, at sammensatte ord ofte ikke findes i ordbogen, og at du derfor er nødt til at slå ’delene’ op hver for sig.

Køn og bøjning bestemmes altid af det sidste substantiv.
Textilfirma: Textil – Firma. Fordi ’Firma’ er femininum og hedder ’Firmen’ i pluralis fås altså: Textilfirma, f –en (die Textilfirma, die Textilfirmen)

Unternehmensleitung: Unternehmen – Leitung. Fordi ’Leitung’ er femininum fås altså: Unternehmensleitung, f (die Unternehmensleitung, die Unternehmensleitungen).